top of page

Undgå at blive nedprioriteret på jobmarkedet: Fjernelse af tatoveringer betaler sig

Opdateret: 19. maj 2021


Dine tatoveringer kan forhindre dig i at få drømmejobbet og den økonomiske frihed til at tage på den længe planlagte ferie eller købe hus og holde grillfest i haven.


Men blækken på din hud behøver ikke nødvendigvis at bremse dig resten af livet og kan med professionel hjælp på en klinik fjernes både sikkert, hurtigt og effektivt.


Mange får i dag fjernet tatoveringer på ansigtet, halsen og hænderne, som er nogle af de områder, der ikke kan skjules under en jobsamtale.


For selvom tatoveringer i nogle brancher accepteres mere end i andre, så nedprioriterer og fravælger mange arbejdsgivere dig til jobbet, hvis du har synlige tatoveringer - også selvom dine kvalifikationer opfylder alle krav.


Mere end tre ud af fire af i alt 327 adspurgte arbejdsgivere svarer i en spørgeundersøgelse fra jobbørsen Workopolis, at de er mindre tilbøjelige til at hyre dig, hvis du har tatoveringer.


Artiklen fortsætter under billedet.


Adskillige andre andre undersøgelser kommer frem til samme konklusion. En undersøgelse

foretaget af karriererådgiveren ASVAB viser eksempelvis, at tatoveringer i nogle brancher i langt højere grad end andre kan sætte en stopper for at blive forfremmet eller overhovedet komme i betragtning til at få et job.


En tatovering betyder generelt mindre, hvis du ønsker dig et job som kassemedarbejder i et supermarked eller som kok, men de sætter langt oftere en stopper for karriedrømmene som advokat, læge, sygeplejerske eller andre jobs med kundekontakt, hvor det ofte er langt mindre acceptabelt og uønsket at have synlige tatoveringer.


Derudover sætter tatoveringer især sine begrænsninger i højere betalte jobs, hvor du som medarbejder repræsenterer virksomhedens værdier. Her kan en tatovering være i direkte modstrid med det, som virksomheden ønsker at fremstå som, konkluderer undersøgelsen.


Selvom det måske virker indlysende, at nogle arbejdsgivere fravælger tatoverede jobansøgere, så har du måske ligesom mange andre valgt at blive tatoveret flere år før, at du valgte den karrierevej, som du nu ønsker at bevæge dig ned ad.


For selvom tatoveringer ikke længere kun associeres med bander, sømænd og rockere, så associeres de fortsat ofte med lavere produktivitet på arbejdspladsen og kan således forhindre dig i at få drømmejobbet eller en højere stilling.


Det kan konkluderes, at forskellige brancher eller arbejdsgivere har forskellige synspunkter på, hvad der er acceptabelt, og at det er vigtigt for dig selv at overveje og vurdere, hvordan tatoveringer accepteres netop det sted eller den branche, som du ønsker at arbejde i.


Men én ting står fuldstændig klart. Det er, at tatoveringer kan begrænse og forringe dine muligheder for at blive valgt til et job - uanset dine kvalifikationer - mens tatoveringer i specifikke jobs er decideret uacceptable og kan diskvalificere dig som jobsøgende eller til en forfremmelse.


Fjernelse af tatoveringer


At få fjernet en tatovering er et personligt valg, som kræver, at man danner sig en forståelse omkring og et personligt grundlag for. I forhold til processen er det muligt få en masse vejledning og spørgsmål besvaret, som kan findes mange steder på nettet. Det anbefales dog altid at tage kontakt til en af klinikkerne, som tilbyder fjernelse af tatoveringer.


Mange render rundt med tanken om at få fjernet tatoveringer, men får det aldrig gjort på grund af fordomme om, at det gør ondt og koster mange penge.


Det koster penge, men kan alligevel betale sig

Ja, det er ikke gratis at få fjernet sine gamle tatoveringer. Prisen afhænger ofte af, hvor stor tatoveringen er, hvilken type hud kunden har, og hvilke farver der skal fjernes.


Men det kan være en investering i din fremtid og måske noget, som du har gået og tænkt over i en længere periode. Betalingerne er som regel også opdelt per behandling, så det ikke er et stort beløb, der skal lægges med det samme.


Efter fjernelse af tatovering øger du chancen for at komme videre i din karriere og få dit drømmejob med de penge til at gøre, hvad du drømmer om, hvad enten der handler om at få mere tid med dine børn eller råd til det hus med en have, som de kan boltre sig i og plads til at invitere venner og familie på en grillfest.


Det tager tid, men en behandling varer få minutter

Hvor mange behandlinger du skal have for at fjerne en tatovering varierer. Det afhænger af hvilken type hud du har, hvilke farver der skal fjernes, og hvor dybt blækken sidder.


Der er en healings-periode imellem hver behandling, som kan vare op imod 6-8 uger og en tatovering kræver op imod 7-8 behandlinger for helt at forsvinde. Det vil sige, at det kan tage over et år at blive færdig.


Man skal ikke skynde på healings-processen, men tage den tid, som det tager for huden at heale, inden man får næste behandling for at få de bedste resultater. Derfor er det også vigtigt, at klinikken, som udfører behandlingen, er fortrolig og bekendt med de individuelle behov og forskelle, som gør sig gældende under fjernelse af tatoveringer.


Det kan være meget smertefuldt

Mange behandlere bruger en såkaldt koldlufts-maskine til at sigte mod huden, når tatoveringerne bliver behandlet. Men en stor del af dem, der booker en tid og kommer for at få fjernet tatoveringer, vælger at bruge en lokalbedøvende creme, som gør, at smerten stort set er væk kort efter behandling. Du bør spørge din behandler til råds om dette.


Hvilke tatoveringer kan man få fjernet?

Med fjernelse af tatoveringer med laser kan man få fjernet PMU (Permanent makeup). Det vil sige tatoverede øjenbryn og læber samt alle andre steder på kroppen, ben, halsen, hænder og fødder. Der er ikke nogen steder, hvor tatoveringer på ydrehuden ikke kan fjernes.


Alle klinikker i Danmark er under lovgivningen for patientsikkerhed, hvilket betyder, at klinikken skal være statsautoriseret og kun må behandle med sikkerhedsgodkendte maskiner.


Et godt råd til dig, som går rundt med tanken om at få fjernet din tatovering og har brug for vejledning til at komme i gang med behandlingen, er, at du snildt kan tage fat i din lokale klinik, som tilbyder fjernelse af tatoveringer. Det bør du gøre for både at få en vurdering af, hvad det koster, og hvor mange behandlinger du har brug for. Det burde ikke koste ikke dig noget.


Er det en god og imødekommende klinik vil de højst sandsynligt også spørge lidt ind til, hvordan du har det med smerte for at komme den del i forkøbet samt vejlede og fortælle om efterbehandlinger og selve forløbet.





Andre artikler:

Hvad "Jens the Beast" kan lære dig om tatoveringer og fordomme

Vidste du at gamle tatoveringer skræmmer børn

Undgå at gå med tatoveringer der irriterer dig


 

Se, hvad kunder siger om Frederiksberg Laser Klinik på Trustpilot.



Koster det mere tid og arbejde at nå dit drømmejob, når du har tatoveringer, kan det hurtigt blive en fortjeneste at komme af med dem.


Booker man tid hos os inden d. 15 Juni 2021, vil man få 30% rabat på fjernelse af tatoveringer.

(Ring gerne til os hvis du har spørgsmål)




Seneste blogindlæg

Se alle

Behandling af acne og Rosacea

Behandling af acne og Rosacea Acne skyldes betændelse i de små talgkirtler, som omgiver de fine hår i ansigtet og på overkroppen. I puberteten øges produktionen af mandligt kønshormon (hos både mænd 

Carbon Spector Laser Peeling

… også kaldet Hollywood peeling, er en behandling som svare til 4 almindelige peelinger.​ Det er en blid make-over af huden i dit ansigt. Grunden til at den også kaldes en Hollywood peeling er, at d

bottom of page