Pigmentering & Melasma

  • Leverpletter

  • Brune pletter

  • Plamager

  • Fregner

Hyperpigmentering (leverpletter), brune pletter og plamager, er et kendt problem hos mange kvinder. Det ses ofte i ansigtet på kinder, pande, næse, hage og overlæbe, men også på hænder og andre steder på kroppen. Forandringerne skyldes en øget pigmentering som ofte er følger af for meget sol, hormonelle forandringer under graviditet samt brug af p-piller.

Pigmentproducerende celler, Melanocytter, findes i overhudens (epidermis) underste lag. Melanocytter producerer melanin for at beskytte os mod solens skadelige stråler. Ultraviolet lys og hormonforandringer kan stimulerer melanocytterne til at overproducerer melanin, hvorved der opstår pigmentpletter og plamager. Årsagen til denne overproduktion kendes ikke. 

I forbindelse med graviditet og brug af p-piller kan forandringerne - Melasma - forsvinde, når en person har født eller ophørt med brug af p-piller. 

 

Pigmentforandringer ses hos både kvinder og mænd - dog langt oftere hos kvinder. 

 

Melasma og pigmentforandringer (alderspletter/leverpletter) viser sig som brune pletter og plamager på huden i ansigtet og kan for nogle betyde psykologisk stress og negativ påvirkning af livskvaliteten. Det er dog vigtigt at pointere, at det ikke er farligt og ikke er associeret med nogen form for sygdom. 

 

Behandling mod melasma:

Den mest effektive måde at behandle melasma på, er med laser. Laseren vi bruger til dette formål fra Lutronic: Spectra XT er en af de mest effektive maskiner på markedet til dette formål. 

Laser toning 1064 nm er det perfekte valg til behandling af melasma. Laser toning fjerner eller lysener melasma, idet melaninen, i det angrebne område ødelægges af laserenergien. Den kliniske fordel, har over de seneste år, vist sig at være effektiv ved alle hudtoner. Med Spectra XT's nye dobbelt-puls teknologi, er behandlingen endnu mere effektiv.

Behandling mod Pigmentforandringer (leverpletter, alderspletter og fregner):

Til behandling af pigmentforandringer, som følge af solskader og lys, benytter vi RuVY touch -660 nm. RuVY touch er en nyere, men sikker og gennemprøvet, behandling til fjernelse af pigmentforandringer. RuVY står for "Ruby-like versatile Yag". Laseren bruger en rubinkrystal til at udsende lysimpulser, i forskellige bølgelængder, målrettet brune pletter og andre hudpigmenter. Laserlyset sprænger melaninen - pigmenterne - i mindre fragmenter, som kroppens eget affaldssytem fjerner (makrofager "samler" fragmenterne op og fører dem ud i lymfesystemet). 

Rubin-laseren er i stand til at levere laserstråler med høj intensitet i meget korte impulser. Det betyder at påvirkningen kun skader pigmentet, men ikke det omkringliggende væv, idet de lavere aborptions-egenskaber ved 660nm i dele af de røde blodlegemer bevirker, at blodkar forbliver intakte selv efter laserbehandling og minimerer derfor potentielle bivirkninger som hyperpigmentation. Efter behandlingen dannes der små sår i huden, som heler i løbet af 7-10 dage.  Behandlingen kan gentages efter 4-6 uger. Man skal regne med 2-3 behandlinger for et optimalt resultat.

Follow

  • Facebook Social Ikon
  • Instagram

Kontakt

+45 42400325

Adresse

Platanvej 31
1810 Frederiksberg C

Danmark

©2020 by frederiksberg-laserklinik.dk.