top of page
Skinpen_b.jpg

 

Microneedling

med skinpen


Efterårstilbud
20% rabat*

på alle behandlinger med Microneedling
*Gælder indtil 31. oktober 2023
 

Hvad er Microneedling

 

Microneedling med SkinPen er en banebrydende, ikke-invasiv, men ekstremt effektiv foryngelsesbehandling, som udnytter din huds naturlige evne til at reparere sig selv. Ved at punktere huden med mikroskopiske nåle laver man 1000-vis af huller/kanaler, som stimulerer en helende reaktion. Man laver altså en kontrolleret skade på huden, hvorved hudens fibroblaster stimuleres til  at danne kollagen, som genopbygger huden. Kollagen-væv giver fylde i underhuden og påvirker samtidig pigment produktionen til et normalt niveau, hvilket afhjælper problemer med hyperpigmentering og solskader.

 

Samtidig med behandlingen induceres serum med forskellige ingredienser i huden. F.eks. Hyaluronsyre. P.g.a. de mange kanaler man laver i huden, kan de aktive ingredienser absorberes dybere i huden, og resultatet af behandlingen øges markant.

 

Microneedling er velegnet til

 

* Fine linier

* Dybere rynker

* Store porer

* Solskader/hyperpigmentering

* Ar - bl.a efter acne

* Slap hud (opstramning)

* Strækmærker

 

Hvis du er ked af din huds udseende, p.g.a pletter, gamle ar,  ujævn hudstruktur eller andet, kan microneedling være løsningen for dig. Nedetiden er kort (2-3 dage) og efter blot få behandlinger vil du se bemærkelsesværdige resultater.

Før behandling

 

Undgå anden behandling med nåle eller laser og kemisk peeling 2 uger før behandling med SkinPen. 

Undgå solbadning og overeksponering af solen i ansigtet 2 uger op til behandlingen, da dette kan gøre huden mere følsom over for behandlingen og øge bivirkninger som rødme og pigmentforandringer.

 

Behandling

 

* Huden afrenses grundigt og  desinficeres 

* Serum applicéres i hele ansigtet, og re-applicer løbende så huden hele tiden er fugtet og glat

* Pennen med sterile mikronåle føres over huden af flere omgange.

* Biofiber Calming maske lægges på og sidder i 10-15 min. 

* Afsluttende påføres en Cica Peelieve repair serum.

Efter behandling

 

Huden er rød og føles måske varm og prikkende. Dette vil hurtigt aftage og oftest være helt væk 1-2 dage efter behandlingen. Nogen vil opleve at huden føles tør.

Brug ingen makeup 24-48 timer på huden i det behandlede område, herefter kan huden afrenses som vanligt,  påføres fugtighedscreme og makeup. 

 

Undgå at opholde dig i solen 24-48 timer.


 

I dagene efter behandlingen er der nogle vigtige retningslinjer som skal følges for en optimal helingsproces

 

* Aftenen efter behandlingen afrenses det behandlede område med vand

* En beroligende, fugtgivende maske lægges på og sidder i 10-30 minutter. 

* Sidst påføres Peelieve Repair Cream, som er designet til at give intens fugt og beroligelse til huden, fremskynde helingsprocessen og forstærke dens naturlige forsvarsmekanismer efter behandling med microneedling. 

* Næste morgen + aften påføres Peelieve Repair cream igen.

* Fra 3. dagen påføres et par dråber Heal-Up Oil FØR dag og natcreme.

* Anvend solcreme med SPF 30 eller højere.

 

AfterCare produkter kan tilkøbes i klinikken.

 

Undgå solbadning og overeksponering af solen i ansigtet 2 uger efter behandlingen.

 

For det optimale resultat anbefales 3 - 5 behandlinger med ca. 4 ugers mellemrum - afhængigt af hudens tilstand inden behandlingsstart samt ønsker til forbedring. Ved 4. behandling gives 50 % rabat og hvis en 5. behandling er nødvendig, gives 75% rabat.

 

Du vil se resultater efter hver behandling, men det endelige resultat ses 3-6 måneder efter afsluttet forløb.

Efter endt behandlingsforløb anbefales opfølgende behandling 1 til 2 gange årligt.

 

Kom ind i klinikken til en gratis konsultation, hvor vi kigger på din hud og fortæller dig mere om selve behandlingen og giver svar på eventuelle spørgsmål. Book tid via linket.

 

Obs! Hvis du har infektion i huden, aktiv acne eller er bløder, kan vi desværre ikke tilbyde denne behandling.

skinpen logo Final HR.JPG
før behandling med miconeedling med skinpen

Før

Efter

før microneedling med skinpen
efter microbehandling med skinpen

Før

Efter

bottom of page